Vi blev i går færdige med vores kort film, og jeg må sige jeg var meget positivt overrasket. Jeg havde grundet kamera skyhed, valgt at påtage mig forfatter/instruktør rollen, en opgave som var utrolig spændende, og virkeligt åbnede mine øjne for filmskabernes faldgruber og smutveje.
Det har været sjovt at instruere skuespillerne, og fantastisk at se dem bringe det man havde på fladt, og måske en kende kedeligt papir, til live. Se dem være skræmte, kede af det og direkte rasende.
Min opgave blev lettet en del af at, skuespillerne var utroligt lydhøre og engageret, samt virkeligt dygtige.
Da jeg skrev manuskriptet, havde jeg regnet med mange ændringer og rettelser, men både kamera/klipper/lyd manden og skuespillerne, viste en stor tiltro til min ide, og var interesseret i at lære deres rolle bedre at kende.
De fandt sig til tider i en lettere diktatorisk styre form, med udpræget ro og godt humør.
Filmen som jo er et klassisk trekants drama, har fået mere sjæl og smerte end jeg havde turdet håbe på, og med vanligt hovmod kan jeg næsten ikke forestille mig andet, end vi gør rent bord på Mandag.
Jeg syntes det har været et godt medie forløb, og syntes især det er fedt, vi har fået tid til at tage opgaven alvorligt, og derved lave noget som man kan være stolt af, og fremvise uden røde kinder.
En stor tak herfra til min gruppe, og jeg ønsker alle læsere en god weekend, behagelige tømmermænd og ikke mindst en rolig nat.
HP
Jeg er enig med HP. Og vil gerne sige , mange tak for godt samarbejde i gruppen, og jeg glæder mig til at se det igen på mandag:D
SvarSlet