Analyse af Lone Scherfigs Jeg er bare den logerende

I kortfilmen følger vi et understimuleret par. Både på det følelsesmæssige, men også intellektuelle plan. Den pinlige tavshed hersker i filmen, som udmunder i ligegyldige samtaler. Her kan nævnes samtalen om erstatningen af grapefrugten til fordel for citroner. Som seer bliver vi tilskuer, til flere akavede situationer. Bl.a. bad scenen underbygger deres forhold har seksuelle undertoner. Dog fejler de gang på gang, pga. mangel på interaktions kompetencer. På det ironiske plan i filmen oplever vi udtagelser som; - Et liv med avis er et liv uden substans. En nødvendighed for relationer, grunder i en hvis faglig interaktion.          

I lys og lyd opsætningen er der en kontrast, mellem sommersolen, fuglekvidren og den mørke stue og det tikkende ur. 

Colorgradingen af filmen er holdt i sephia-farver. Dette giver os et indtryk af filmen er gammel.

Klipningen samt kameraføringen er i en rolig tilstand. Dette samt colorgradingen er med til at understrege, deres kedelige liv. 

Selv ved billedperspektivet har Lone Scherfig valgt en spartansk tilgang. Her er ikke den store vekslen, men perspektivet bliver holdt i øjenhøjde. Selv når personerne sidder, befinder kameraet sig i samme højde. 

De ovenstående virkemidler, hjælper til at få kortfilmens budskab frem. At ens liv bliver trist, kedeligt og uden substans, hvis man ikke læser avis.